Det blev en succesrig pinse weekend for HUK Håndbold, hvor både U13 og U15 pigerne vandt guld i strandhåndbold på Amager Strand, mens HUK-Øresund holdfællesskabets U17 piger vandt guld lørdag og sølv søndag.
HUK herrerne havde også nogle meget spændende kampe mod bla. DM mestrene fra Rødby, som de vandt. Herrerne kunne tage hjem som samlet vinder af strandhåndboldstævnet på Amager.
Både U17 pigerne og herrerne har dermed kvalificeret sig til DM i strandhåndbold næste weekend på Fyn.
På billederne er der et samlet billede af U13/U15 pigerne og U17 pigerne og herrerne.