Dame og herreholdet fik spiller sig til 4 point denne søndag.
Herreholdet var på udebane og mødte Store Lyngby.
Ambitionen var at få 2 point med hjem, 2 point som skulle bruges hvis det fortsat skal være muligt, at holde fast i ambitionen om at spille om oprykning.
Taktikken var at spille kampen på vores præmisser. Sidst vi spillede mod dem, lod vi dem trække tempoet ud af kampen, og derfor fik de for mange muligheder for at afslutte, der hvor det passede dem.
I dag var det os der bestemte.
Vi valgte at presse modstanderens skytterne lige udenfor 3-meteren og arbejde i et meget højt tempo. Samtidig havde vi aftalt at der skulle løbes contra på alt, samt hurtig midte.
Det meget høje tempo gav pote, for modstanderen var ikke i stand til at følge med, og derfor kunne vi gå til halvleg med en føring på 6 mål.
Det meget høje tempo fortsatte i anden halvleg, og selvom vi lige mistede lidt momentum i scoringerne i starten, og dermed kun scorede ét mål i de første 5 minutter, blev holdet ved med at arbejde. Det gav pote at mase på og de efterfølgende 15 min lykkedes det at holde modstanderen fra at score.
Det blev en sejr på 37-22 og dermed indtager holdet nu andenpladsen.
Damerne var i Frederiksund og her fulgtes holdene ad hele vejen igennem kampen. Det har ikke været deres sæson, men de har ikke givet op. I kampen fik de spillet sig til mange gode muligheder, men det kneb med at få bolden i kassen.
Men da der manglede 5 sek tog Maria ansvaret på sig, og afsluttede med en scoring, og dermed blev det til en sejr på 21-20, hvilket udløste nogle meget brede smil hos damerne.