Storsejr og unge kræfter

Søndag i Egedalshallen tog HUK’s herre imod Helsingør, som lagde ud i et højt tempo. Men det skulle vise sig at tempoet nok var lige i overkanten, da det ikke holdt i hele kampen.

HUK var med på at løbe, men kunne, trods en højere gennemsnitsalder, bevare tempoet hele kampen igennem, hvilket betød at der blev scoret en del lette mål, og da der samtidig blev taget godt fra i forsvaret, blev det en mere og mere overkommelig kamp.

Kampen blev vundet 32-19.

HUK har på herresiden oplevet tilgang af lidt yngre kræfter, hvilket også kan ses i resultaterne. Det er glædeligt at kunne sige  “velkommen tilbage” til tidligere ungdomsspillere som Mikkel Bendtsen samt Markus Haag og herreholdet glæder sig til at få dem helt integreret, og hvem ved om vi i nær fremtid igen er klar til at stille med to hold. Truppen tæller pt mere end 20 mand, så der skal ikke så mange flere til, før det bliver en realitet.

Har du også lyst til at spille herrehåndbold og vil høre mere, så kontakt:

John Engelstrup på 4035 7565 eller john.engelstrup@hukhaandbold.dk

Michael P på 3034 0896 eller michael.p@hukhaandbold.dk

En del af holdet til en træningsaften