Dame serie 1 fik, i Egedalshallen denne søndag, vist hvilket stof de er gjort af.
Igen var det forsvaret der bevægede sig rigtigt godt og lukkede langt det meste ned, og det der slap igennem, tog Anne Sofie sig af. Anne Sofie, der denne søndag var stand-in i målet da Mie desværre ikke kunne, tog den ene feberredning efter den anden, og modstanderne blev mere og mere frustreret over, ikke at kunne score, selv på oplagte chancer.
Vi havde forventet at det blev en svær kamp, men vi havde ikke forestillet os at vi var i stand til at holde modstanderen nede på bare 15 scoringer.
I angrebet havde vi det stadig lidt svært. Timingen mangler stadig i visse sammenhæng og derfor blev det ikke til så mange mål, men når bare vi score ét mål mere end modstanderen, er det nok til at stå som vinder, når kampen bliver fløjtet af.
En spændende kamp der endte 16-15 og nogle meget glade piger og træner.
Tak til de mange tilskuere der havde fundet vej til Egedalshallen denne søndag.
Næste kamp er søndag d. 5 november kl. 13.10 i Kildegårdshallen.