Sammenarbejdet mellem HUK Håndbold og Øresund Håndbold tog for alvor fart i sæson 15/16, hvor årgangene fra u14 til og med u18 blev lagt sammen i et holdfællesskab. Det samarbejde fortsætte i kommen sæson, efter stor sportslig succes.
Klubberne har, i den kommende sæson, valgt at lægger klubbernes dameafdelinger sammen og samtidig har HUK-Øresund indgået aftale med Trine Bay, om at være cheftræner for damerne i den kommende sæson.
Trine, med en fortid som landsholdspiller, startede trænerkarrieren allerede som 13 årig og har gennem årene arbejdet med mange hold i forskellige rækker.
Første opgave bliver at bringe de to klubbers dameafdeling tæt sammen.
Ambitionen på kort bane for trænerne, handler om en god placering i 3. div. og kvalifikations rækken. På lidt længere sigt er ambitionen at rykke op i 2. div. med 1st holdet.
Arbejdet startede mandag d. 9. maj, hvor truppen var samlet for første gang, en samling der var lidt præget af, at alle lige skulle se hinanden an. Men arbejdet går godt og der er kommet en god og positiv stemning i truppen.
Nordsjælland mangler damehold. Trine og klubben håber på med dette tiltag, at skabe et stærkt fundament for en ny ære for damehåndbold. Truppen består pt. af 25 spillere, men håbet er at flere vil komme til.
Ulrich Borrits, som i den forgangene sæson var træner for HUK’s damer, skal være assistent for Trine. Ulrich skal samtidig være træner for U18 piger, for at styrke samarbejdet mellem de to trupper.
John Engelstrup